Kalkmaling til børnemøbler

Sådan maler du børnemøbler med kalkmaling

Sådan maler du børnemøbler med Vintage Paint  Sådan maler du børnemøbler med kalkmaling

Det er blevet utroligt populært at male med kalkmaling og det kan jeg sagtens forstå, for hold nu op det er nemt. Du kan næsten male på ALT med kalkmaling. Du kan male på plastic, glas, metal, stof, vægge, træ, møbler, laminat, læder – ja der faktisk næsten ikke det du ikke kan male og det der er rigtigt smart er du behøver ikke at slibe inden du maler med kalkmaling. Når du går i gang med at male med kalkmaling på noget med en glat overflade kan man godt tænke ved første lag kalkmaling at det her bliver da ikke godt, men efter lag nr.2 så kan du se det virkelig virker. Men som alt andet maling så have fornuften med når du maler.

Rengør dit møbel rigtigt godt inden du giver kalkmaling. Hvis du maler på ubehandlet træmøbler eller bejdset træ kan der forekomme gennemslag så brug en primer/sealer inden du maler med kalkmaling. Når du har malet med kalkmaling er det en god ide at afslutte med voks eller lak for at du kan rengøre dit møbel bagefter og det bliver slidstærk.

Her har jeg malet og fornyet et legekøkken fra Fætter BR med kalkmaling fra Vintage Paint

forny børnekøkken  mal børnekøkken med kalkmaling

kalkmaling på legekøkken  DIY IKEA børnekøkken

Hvorfor male med kalkmaling på børnemøbler?

Jo fordi det er så nemt at arbejde med. Du skal ikke slibe, det tørre hurtigt så du kan nå at male det helt færdig på en lørdag og ikke i flere dage med andet maling. VIGTIGES  af alt så er det en helt NATURLIG maling. Malingen er fremstillet af 100% naturlig ingredienser. Det er vandbaseret og lugtfri. Malingen overholder EN71-3 og er godkendt til børnemøbler og legetøj. Vegan- og allergivenlig og fri for animalske indholdsstoffer. Det samme er lakken fra Vintge Paint kalkmaling.

Sådan maler du børnemøbler med kalkmaling:

  • Rengør dit møbel med varmt vand eller sæbevand. Husk sørg for at vaske sæbevand godt af bagefter. Undlad at bruge meget vand og sæbe med silikone.
  • Rør rigtig godt i kalkmalingen inden brug, ellers opnår du ikke den rette farve eller malingen hæfter ikke ordentlig, da pigmenterne kan ligge sig i bunden af bøtten.
  • Når dit møbel er helt tørt efter rengøringen så giv det kalkmaling. Lad det tørre i mindst en halv time og giv anden lag maling og lad det tørre mindst en halv time.
  • Når malingen er helt tørt slut af med voks eller lak.
  • Ved voks, påfør voksen med pensel eller en blød klud, lad den tørre i mindst 8 timer, påfør evt. et lag voks mere hvis den skal være ekstra slidstærk.
  • Ved lak påfør 2 lag lak for at styrke og beskytte dit møbel.

BEMÆRK: jeg anbefaler du bruger lak eller Primer/sealer når du skal male tremmeseng og babylegetøj hvor der er mulighed for dit barn putter det i munden. Lakken er helt naturlig og er godkendt til børnemøbler og legetøj. Voks indeholder terpentin og det kan lugte lidt. Så brug lakken eller Primer/ sealer

Her har jeg malet en metal knage og et spejl med stof ramme i farven French Lavender

mal på stof  Mal børneinteriør med kalkmaling  mal på stof med kalkmaling

Her har jeg malet børnemøbler med kalkmaling og stofpuden til stolen har også fået kalkmaling og voks.

kalkmaling til børnemøbler  kalkmaling til børneværelset

Malkoder for Vintage Paint:

Det der står før bindestregen er afdampning/det man indånder. Det bag bindestregen er beskyttelse ved berøring. -1 er brug af handsker, som man kan opleve ved kalkmaling af få meget tørre hænder

Antique Vax
Voksen indeholder ren
bi- og carnaubavoks og terpentinolie.
MAL-code 3-1 (1993).

Ultramatt Varnish 1 K og Gloss varnish LAK
Miljø: Overholder EU-reglerne. EU-grænseværdi for dette produkt (kat. A/i): 140 g/l.
Dette produkt indeholder maks. 5 g/l VOC. MAL-kode 1-1 (1993).

Sealer
1993-kodenr.:0-1

Vintage Paint furniture paint
Bindemidlet er lavet af vand, naturlige elementer med flere additiver. Den virkelige opskrift er hemmelig, da alle konkurrenter også gerne vil vide det.
Malingen er godkendt til børnemøbler i overensstemmelse med den europæiske standard EN71-3. Miljø: Malingen
er i overensstemmelse med de europæiske regulativer: EU-grænseværdien for VOC-indholdet i dette produkt (kat:
A/a) er max. 30 g/l. VOC-indholdet i dette produkt er max. 15 g/l. MAL-kode 00-1 (1993).

Vintage Paint Vall Paint
Malingen er godkendt til børnemøbler i overensstemmelse med den europæiske standard
EN71-3. Miljø: Malingen er i overensstemmelse med de europæiske regulativer:
EU-grænseværdien for VOC-indholdet i dette produkt (kat: A/a) er max. 30 g/l
VOC-indholdet i dette produkt er max. 15 g/l. MAL-kode 00-1 (1993).

Primer sealer
Environment: complies with European Regulations: EU limit value for the VOC
content of this product (cat: A/a) is max 30 g/l
VOC content of this product is max 0 g/l. MAL-code 00-1 (1993).

Vintage Effekt paint
Miljø: Dette produkt er VOC-frit. MAL-kode 00-1 (1993).
Metallic
Malingen er godkendt til børnemøbler i overensstemmelse med den europæiske standard EN71-3.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Leave a Comment (S)

Your email address will not be published.